Interrail: Uge 15 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Belgien, Norge, Rusland, Tyskland og Ukraine.
Belgien: Marco Rubios livvagt anholdt
Det er ikke kun den amerikanske udenrigsminister, der kan opføre sig som en taktløs elefant i en glasbutik; hans livvagt kan også være med. Tirsdag kunne man i Brussels Times læse, at Marco Rubios livvagt var blevet anholdt i forbindelse med et statsbesøg i Europa.
The Washington Examiner gravede videre i sagen og fandt ud af, at livvagten åbenbart var blevet sur over, at personalet på Hotel Amigo havde nægtet at genåbne baren, og var kommet i fysisk håndgemæng med dem, da de havde forsøgt at følge ham tilbage til hotelværelset. Efter politiet var blevet tilkaldt, eskalerede situationen yderligere, og livvagten endte med at tilbringe natten i detentionen. Da den amerikanske ambassade ringede den efterfølgende morgen, blev han løsladt igen.
Indrømmet, ugens første stop på Interrail-turen er ikke verdens største nyhed. Men i en tid, hvor spændingerne mellem USA og Europa er på sit højeste i årtier, er historien et interessant prisme på Trump-regeringens analfabetisme på den diplomatiske scene. Ligesom deres chef mener Rubios livvagter tilsyneladende, at de etablerede spilleregler ikke skal gælde for dem.
Den amerikanske udenrigsminister var taget til Belgien for at mødes med sine NATO-kolleger og en række europæiske toppolitikere. Mødet kom dog overvejende til at handle om Donald Trumps bizarre udtalelser om Grønland og Canada samt den nylige handelskrig, hvor Rubio ikke fik gydet særligt meget olie på vandene.
Rubio bliver ofte fremstillet som en af de mere ‘rationelle’ stemmer i Trumps klovneregering. Til det må man sige, at barren også bliver sat forholdsvist lavt af folk som handelsminister Howard Lutnick, der i ugens løb gjorde sig bemærket med endnu en dybsindig kommentar om, at “amerikansk kød er smukt, mens europæisk er svagt”. Eller hvad med økonomirådgiver Peter Navarro, der i ugens løb blev afsløret i at bygge den amerikanske toldpolitik på økonomen ‘Ron Vara’ - et opdigtet anagram af hans eget navn!
Måske er det ikke så underligt, at de ansatte har brug for at gå i baren.
Vil du vide mere? Så kan du se Rachel Maddows kommentar til ‘Ron Vara’-historien her. Du kan læse mere om den politiske kamæleon Marco Rubio, der skifter holdning, som de politiske vinde blæser, i dette portræt.
Norge: Frygt for amerikansk oliekup
Mens resten af EU forsøger at finde hoved og hale i Trump-regeringens økonomiske politik - eller mangel på samme - står nordmændene potentielt set over for et endnu større problem. Det mener i hvert fald den norske økonom Steinar Juel, som er tidligere cheføkonom i Nordea. I en podcast hos Norges største erhvervsavis E24 advarer han om, at USA kunne finde på at beslaglægge den del af Oliefondens midler, der er investeret i USA.
“Der er risiko for, at USA kan beslaglægge norske værdier, sådan som vi nu hører fra en række af Trumps rådgivere“, siger Juel, der tidligere også har arbejdet for den norske centralbank og Finansministeriet.
Det amerikanske tyveri kunne ifølge den norske økonom ske med henvisning til, at Norge ikke har betalt tilstrækkeligt til den fælles forsvarskasse. Et lignende argument har de seneste måneder kredset om det amerikanske forsøg på at annektere Grønland, der også bliver italesat som et ‘sikkerhedsspørgsmål.’
Der er ikke tale om små beløb. En opgørelse i E24 viser, at halvdelen af den norske olieformue lige nu er investeret i USA. Olie-pengetanken har i dag en størrelse, som kunne gøre selv Guld-Iver Flintesten (norsk: Gulbrand Gråstein) misundelig: 5.596.000.000.000 kr., hvilket er over dobbelt så meget som Danmarks samlede bruttonationalprodukt i 2024 (2,7 billioner kr.).
Foreløbig har Donald Trump dog trukket sig en smule fra handelskrigen med Norge og resten af Europa. Den amerikanske præsident meddelte i ugens løb, at han ville sætte toldafgifterne på pause i 90 dage for alle andre end Kina. Alligevel mener Juel, at den norske stat bør flytte pengene ud af USA, inden det risikerer at være for sent. Ulempen ved at trække oliemilliarderne ud af det amerikanske marked er, at færre investeringsmuligheder kan skabe mindre potentiel forrentning.
Den store usikkerhed på aktiemarkedet har også ramt den norske økonomi, hvor særligt de faldende oliepriser har haft konsekvenser, mens den norske krone også er blevet svækket markant. Et billede af den sidste måneds aktivitet på Oslo Børs opsummerer situationen i såvel Norge som i det meste af verden:
Vil du vide mere? Så kan du høre hele podcasten med Steinar Juel her.
Rusland: Dyk i oliepriserne koster statskassen dyrt
At den russiske krigsøkonomi bliver holdt sammen af olieeksport, er efterhånden velkendt. I den forgangne uge skabte Donald Trumps toldsatser yderligere kaos på aktiemarkederne, som nu har mistet 75.000 milliarder kr. på verdensplan siden hans indsættelse den 20. januar.
Også for den russiske økonomi kan den truende globale recession få store konsekvenser. Trump havde ellers fritaget Rusland fra toldafgifter med henvisning til, at man allerede havde pålagt landet hårde sanktioner efter invasionen af Ukraine. Den vennetjeneste kan dog risikere at blive skønne spildte kræfter.
Forklaringen? Oliepriserne falder under en økonomisk recession.
Det russiske statsbudget er i forvejen balanceret ud fra en forventning om en oliepris på 70 dollars per tønde. Aktuelt er prisen på en tønde ‘Urals’ råolie omkring 56 dollars, altså langt under det budgetterede. Skulle efterspørgslen - og dermed prisen - falde yderligere, kan den russiske økonomi risikere at kollapse. Alene den seneste uge har olieprisen taget et dyk på 14 dollars per tønde.
Den russiske olieeksport har de seneste ti år udgjort mellem 30 og 50 procent af statsbudgettet og omkring 20 procent af bruttonationalproduktet. Et længerevarende prisfald kan derfor skabe store problemer - ikke mindst i lyset af, at den russiske reservekasse, Den Nationale Velfærdsfond, er blevet drænet af krigen i Ukraine. De europæiske banker har indefrosset aktiver for over 200 milliarder kroner, og de likvide midler i tanken var ved årsskiftet nede på omkring 37 milliarder dollars.
Nyheden kommer oveni et drastisk kollaps i andre dele af den russiske økonomi. Ifølge de seneste tal fra landets transportministerium drejede 20 procent af landets transportfirmaer nøglen om i årets første kvartal. Også en række andre økonomiske nøgletal, såsom bilsalg, godstransport og korneksport, tegner et dystert billede af den russiske økonomi.
Selvom det lige nu ser skidt ud, kan det altid blive værre. Ugens prognose fra Goldman Sachs kan derfor ikke have været fornøjelig læsning i Moskva: Her spås prisen på olie at kunne ryge helt ned på under 40 dollars per tønde i det mest ekstreme scenarie.
Sidst olieprisen var så lav, var under Corona-pandemien, hvor hele verden gik i stå, og prisen faldt til under 14 dollars. Måske kan Trump alligevel gøre en eller anden form for gavn!
Vil du vide mere? Så kan du følge den russiske økonom Konstantin Samoilov på YouTube. Selvom han er i eksil, er det en god kilde til analyser inde fra Rusland.
Tyskland: Brombær-regering på plads
Efter flere måneders tovtrækkeri er der kommet en aftale om en ny tysk regering. Den kommer til at blive ledet af de konservative i CDU, som blev valgets største parti. Partiets leder, Friedrich Merz, bliver dermed ny kansler for EU’s største land. Det socialdemokratiske parti (SPD) mister Olaf Scholz’ kanslersæde, men kommer stadig til at indgå som regeringspartner i en brombærkoalition, som tyskerne kalder den konstellation med henvisning til den lækre, lille flerfoldsfrugts skiftende farver.
De to partier sidder efter valget i februar på 328 af de 630 pladser i Forbundsdagen og bliver en flertalsregering - omend af begrænset størrelse. Derfor vil man formentlig gå efter at indgå bredere aftaler, som også omfatter De Grønnes 85 mandater. På henholdsvis den yderligtgående venstre- og højrefløj kommer Die Linkes (64 mandater) og Alternative für Deutschlands (AfD, 152 mandater) nok ikke til at indgå i samme grad. Vi må desuden vente at se, om den dansk-tyske Stefan Seidler fra Sydslesvigsk Vælgerforening kan få indflydelse på slagets gang i Berlin.
“Aftalen sender et meget klart og tydeligt signal til vores befolkning og er samtidig et klart signal til vores EU-partnere: Tyskland har fået en regering, som kan handle og agere stærkt,“ sagde Merz ved pressemødet onsdag.
Her sendte Merz samtidig en hilsen til den anden side af Atlanterhavet.
“Vores budskab til Donald Trump er, at Tyskland er tilbage på sporet. Tyskland har tænkt sig at opfylde sine forpligtelser på forsvarsområdet, og vi har samtidig tænkt os at styrke vores egen konkurrenceevne... Vi vil bringe den Europæiske Union fremad.”
Allerede inden den nye regering kom på plads, var der landet en vigtig aftale i den tyske Forbundsdag. I sidste måned stemte to tredjedele af parlamentet for en lovændring, som gør de tyske regler for gældsoptagelse mindre stramme.
Landet har historisk set været stor modstander af at optage for meget gæld, men med en skrantende økonomi har Tyskland nu valgt at fritage en række udgifter fra gældspolitikken. Det gælder ikke mindst infrastruktur, som der skal afsættes 500 milliarder euro til at genopbygge over en årrække, samt forsvarsbudgettet, som bliver skruet kraftigt i vejret. Både Die Linke og AfD stemte imod planen og må forventes at komme til at udgøre den største opposition mod den kommende Merz-regering.
Vil du vide mere? Skal du have genopfrisket, hvordan det gik ved det tyske valg i februar, kan du læse en længere analyse her i EuropaNyt.
Ukraine: Kinesiske soldater fanget i Donetsk
To kinesiske soldater er blevet fanget i Donetsk i det østlige Ukraine. Selvom det kunne lyde trivielt, kan det have store politiske konsekvenser - for som den ukrainske udenrigsminister Andrii Sybiha forklarede i ugens løb, “sætter det spørgsmål ved Kinas erklærede fredsholdning.”
Den ukrainske præsident Volodmyr Zelenskij tilføjede også tirsdag, at antallet af kinesiske soldater, som kæmpede i den russiske hær, var “meget større end to.” Dagen efter kunne landets efterretningstjeneste oplyse, at der er omkring 155 kinesiske soldater, som kæmper på invasionsmagtens side, skriver BBC.
Episoden markerer første gang, at kinesiske soldater er dokumenteret til stede i Ukraine. Det puster til frygten om, at Kina skulle indtage en mere aktiv rolle i krigen på russisk side, hvor andre af landets allierede, som Iran og Nordkorea, længe har forsynet besættelsesmagten med militært isenkram og mandskab.
Den kinesiske regering har længe balanceret på en knivsæg i Ukraine. Mens landet har haft stor gavn af den stigende russiske afhængighed og særligt har udnyttet den til at købe store mængder olie til spotpriser, har man samtidig ikke ønsket at understøtte den russiske krig for tydeligt.
Kina har store handelsinteresser i EU og USA, som man eksporterer varer til for 7 billioner kroner årligt. Til sammenligning er det russiske eksportmarked kun en tiendedel af det tal. Det ‘grænseløse venskab’, som Kina og Rusland annoncerede kort inden invasionen i 2022, har med andre ord nogle ret tydelige grænser - som blandt andet trækkes ved direkte militært engagement.
Kina har overvejende forsøgt at holde sig neutral i krigen og har i FN-regi stemt blankt til de fleste resolutioner om den russiske invasionskrig. Hvis det indtryk skal opretholdes på den diplomatiske verdensscene, ser det ikke godt ud, hvis kinesiske soldater pludselig begynder at dukke op i Donetsk.
Foreløbigt har det kinesiske udenrigsministerium afvist beskyldningen og hævdet, at de tilfangetagne er private lejesoldater. Den kinesiske talsperson Lin Jian sagde til BBC, at det fra kinesisk side var vigtigt at understrege, at den kinesiske regering har opfordret alle sine borgere til at holde sig væk fra konfliktzoner.
Vil du vide mere? Så kan du se et indslag fra BBC her. Du kan også se en video med én af de tilfangetagne soldater her.
Det tager 15 minutter at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!