Interrail: Uge 17 - 2025
Rejs rundt på kontinentet med fem af ugens vigtigste nyheder fra Europa. Interrail gør denne uge stop i: Frankrig, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine og Vatikanstaten.
Frankrig: Ny hvervekampagne skal lokke amerikanske forskere til
Er du forsker bosat i USA og træt af Trump-regimet? Så vælg Frankrig! En ny fransk charmeoffensiv skal overbevise desillusionerede forskere og akademikere om at gøre det europæiske land til sit nye hjemland.
Den nye hvervekampagne, som skal tiltrække nogle af verdens førende forskere, har allerede vist tegn på at være en succes. Ifølge Aix-Marseille Universitet, som har tyvstartet konkurrencen om at fiske amerikanske forskningstalenter, har 300 amerikanske forskere ansøgt om at blive optaget gennem det nye program.
Selvom enkelte universiteter altså har sat initiativer i søen, som skal tiltrække forskere, har mange ventet på et officielt initiativ, som skulle understøtte kampagnen fra den franske regerings side. Det kom så i fredags, hvor Frankrigs præsident Emmanuel Macron meldte det ud på Twitter/X under sloganet “Vælg Frankrig!”
"Her i Frankrig er forskning en prioritet, innovation er en kultur, og videnskab er en ubegrænset horisont," skrev statsoverhovedet. "Forskere fra hele verden, vælg Frankrig, vælg Europa!"
Selvom Macron ikke nævner konkrete lande i udtalelsen, kan de færreste være i tvivl om, hvem rekrutteringskampagnen er møntet på. Donald Trumps beslutning om at politisere uddannelsessystemet har skabt bekymring blandt mange forskere i USA, og ifølge en undersøgelse fra Nature overvejer hele 75 procent at finde nye forskningshjemlande.
På Ivy League-universitetet Yale meddelte en række fremtrædende forskere tidligere på året, at de ville emigrere til Canada, hvilket mange så som en reaktion på Trump-regeringens nye kurs. Blandt dem var den berømte historiker Timothy Snyder, der dog påpegede i et åbent brev, at beslutningen var truffet allerede før genvalget af Trump.
Senest har Trump startet en fejde med det prestigefyldte Harvard Universitet, som har fået indefrosset omkring 15 milliarder kr. i statslige tilskud grundet universitetets inklusions- og diversitetspolitik (DEI). Det fik i denne uge også Harvard til at lægge sag an mod den amerikanske regering.
Også i Nederlandene har man søsat initiativer, som skal tiltrække amerikanske forskere og videnskabspersoner. I marts meddelte landets undervisningsminister Eppo Bruins, at man havde oprettet en pulje, som skulle lokke topforskere til landet. Han var kommet til samme konklusion, som sine franske kollegaer: “Topforskere er guld værd for vores land og for Europa.”
Vil du vide mere? Hvis du kan læse fransk, kan du finde flere oplysninger om det nye initiativ på den officielle hjemmeside.
Tyrkiet: Svensk journalist risikerer 12 års fængsel
“Han er en journalist, som har udført journalistisk arbejde.” Sådan beskriver Dagens ETC sin udsendte medarbejder i Tyrkiet, Joakim Medin. Noget kunne dog tyde på, at de tyrkiske myndigheder ikke er enige. Den svenske journalist er nemlig i ugens løb blevet sigtet for at have fornærmet den tyrkiske præsident Recep Erdogan samt for at være medlem af den kurdiske milits PKK, som anses for at være en terrororganisation i Tyrkiet.
Skulle Medin blive dømt, risikerer han lange fængselsstraffe. Terrorsigtelsen har en strafferamme på op til ni års fængsel, mens ‘majestætsfornærmelsen’ kan udløse tre års fængsel.
Sagen har vakt stor opsigt i Sverige, hvor statsminister Ulf Kristersson også er gået ind i sagen. “Lige nu drøfter vi det her meget intenst med de tyrkiske myndigheder, men jeg vil ikke gå i flere detaljer lige nu. Det risikerer at komplicere tingene yderligere,“ udtalte Kristersson tidligere på ugen til mediet HD. Den svenske statsminister lagde dog ikke skjul på, at Sverige og Tyrkiet ser “meget forskelligt” på tingene.
Anholdelsen af Joakim Medin kommer efter en måned med store protester i hele Tyrkiet. Protesterne startede med anholdelsen af Erdogans største politiske rival, Ekrem İmamoğlu, som senere blev sigtet på opdigtede korruptionsanklager i et forsøg på at forhindre ham i at stille op til næste præsidentvalg, som forventes afholdt i 2028.
Medin har som journalist arbejdet i Tyrkiet af flere omgange, uden at det tidligere har været et problem for myndighederne. Mange ser derfor sigtelsen som politisk motiveret. Den svenske journalist er efter sigtelsen blevet overført til det topsikrede fængsel Silivri uden for Istanbul, hvor han sidder i samme fløj som blandt andet İmamoğlu.
Trods Erdogans forsøg på at lukke ned for den politiske opposition i landet fortsætter de store demonstrationer i hele Tyrkiet. Selv på den anatolske højslette - Udkantstyrkiet - som ellers har været Erdogans mest loyale bagland, har utilfredsheden bredt sig. Oppositionsleder Özgur Özel besøgte tidligere på ugen Yozgat, Tyrkiets mest konservative by, hvor flere tusinde demonstranter var på gaden for at demonstrere mod fængslingen af İmamoğlu. Her kørte Özel symbolsk forrest i en stor traktordemonstration. Det er et skidt tegn for Erdogan, når selv bønder i Anatolien har fået nok - det her billede taler for sig selv:
Vil du vide mere? Så kan du læse om fængslingen af Medin i Expressen.
Tyskland: Pro-palæstinensiske demonstranter kræves udvist
Mens pro-palæstinensiske aktivister i USA - og myndighedernes hårdhændede behandling af dem - har trukket mange overskrifter de seneste måneder, viste Tyskland i ugens løb, at man sagtens kan finde lignende sager i Europa. To polakker, en amerikaner samt en irsk statsborger risikerer nemlig at blive udvist af Tyskland efter at have deltaget i demonstrationer mod det israelske folkemord i Gaza, oplyser NPR.
Ifølge de tyske myndigheder har de fire aktivister deltaget i en aktion, hvor demonstranter trængte ind på et universitet i Berlin og skrev beskeder med graffitti. Den irske aktivist, 31-årige Roberta Murray, har ifølge eget udsagn modtaget en skrivelse fra immigrationsmyndighederne i den tyske hovedstad, som giver hende besked på straks at forlade landet. Hun har appelleret sagen, mens hendes advokat påpeger, at udvisningen kan være i strid med EU-borgeres ret til fri bevægelighed.
En anden af aktivisterne, den polske kulturarbejder Kasia Wlaszcyk, forklarer i et debatindlæg i The Guardian, at de anser det for at være et forsøg på en skræmmekampagne fra den tyske stats side.
Tyskland er de seneste år blevet kritiseret for at have indskrænket borgeres frihedsrettigheder for at tækkes Israel. I november 2024 vedtog Forbundsdagen en kontroversiel lov, som på papiret skulle bekæmpe antisemitisme i landet. I praksis kan den dog betyde en stor indskrænkning af ytringsfriheden i Tyskland og har blandt andet resulteret i, at den internationale boykotbevægelse BDS er blevet erklæret en ‘antisemitisk’ bevægelse.
Loven blev blandt andet kritiseret af Amnesty International, som mente, at den "ikke blot vil mislykkes i at opnå det ønskede resultat, men også skaber frygt for seriøse overtrædelser af en række grundlæggende menneskerettigheder og juridisk usikkerhed." Også juraprofessor Ralf Michaels fra Max Planck-instituttet i Hamborg beskrev loven som “meget skuffende.”
Siden eks-kansler Angela Merkel udtalte under et besøg i Israels parlament, Knesset, at landets sikkerhed var af afgørende betydning for Tyskland, og at man følte et “historisk ansvar” for den opgave - i Tyskland kendt som Staatsräson-doktrinen, har landet taget en yderligere pro-israelsk drejning.
Med den kommende tyske regering ledet af CDU-formand Friedrich Merz vil den pro-israelske kurs formentlig tage yderligere til i styrke. Merz udtalte efter valget i februar, at han håbede at kunne invitere den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, til Tyskland, selvom han er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Vil du vide mere? Så kan du gå ind på BDS-bevægelsens hjemmeside og læse om dens formål.
Ukraine: CIA-direktørs søn sluttede sig til Rusland - og blev dræbt på slagmarken
Mens nogle vil hævde, at USA med den nye Trump-regering uofficielt har skiftet side, og nu støtter Rusland i krigen, tog den amerikanske Michael Alexander Gloss skridtet videre. Det kom i denne uge frem, at han havde indrulleret sig i den russiske invasionsstyrke og var blevet dræbt i Donetsk for et år siden. Historien tog endnu en drejning, da den 21-årige amerikaner viste sig at være søn af Julian Gloss, som er vicedirektør i CIA!
Som klimaaktivist blev han anholdt under en klimaaktion i juli 2022, hvilket Washington Post fangede på et billede, hvor han kan ses ført bort i håndjern. Gloss’ fortid som klimaaktivist gør det ikke mindre underligt, at han valgte at kæmpe for et fascistisk regime, som er blandt verdens største eksportører af fossile brændstoffer.
Gloss var ifølge United24 rejst til Rusland i løbet af 2023, hvor han skulle mødes med en gruppe andre medlemmer af “Rainbow Family”, en slags hippiekollektiv. En af hans venner, baseret i Istanbul, forklarede til samme medie, at Gloss mente: “Vestens hegemoni var på tilbagetog, og snart ville blive erstattet af BRICS”, og at han allerede på det tidspunkt havde overvejet at tilslutte sig den russiske hær for at kæmpe mod USA.
Var der mon tale om et forsinket teenageoprør? Eller havde Gloss bare drukket for dybt af den store gryde med russisk desinformation? En undersøgelse i Forbes viste i denne uge, at amerikanere i “alarmerende grad” falder for russiske desinformationsnarrativer, og at en tredjedel af alle amerikanere er blevet snøret af et eller flere falske russiske narrativer på nettet.
Ikke overraskende viste undersøgelsen også, at republikanske vælgere er mere tilbøjelige til at falde for russisk propaganda. Blandt partiets vælgere troede 57 procent på mindst én af de falske påstande, som de blev præsenteret for. Washington Post kunne tidligere på måneden berette, at en stadig større andel af amerikanerne ikke længere ser Rusland som en fjende, hvilket også hænger sammen med præsident Trumps nye eftergivenhedspolitik.
Vil du vide mere? Hvis du selv vil undgå at falde for de mange falske russiske fortællinger, som internettet er oversvømmet af, kan du læse vores bog om russisk desinformation og de personer, som spreder den. Støttemedlemmer af EuropaNyt får også 50 kroners rabat og fri forsendelse - læs hvordan her.
Vatikanstaten: Farvel til pave Frans
Paven havde egentlig besluttet sig for, at han ikke ville mødes med USA’s vicepræsident JD Vance. Så begyndte Washington at lægge diplomatisk pres på Vatikanet, og til sidst indvilligede han i et møde.
Under 24 timer senere var paven død. Havde synet af JD Vance været dråben, der fik den kristne særkalk til at flyde over?
Næppe. Den 88-årige pave Frans havde været syg i længere tid, og rygter om hans helbred havde svirret i årevis. Frans blev i marts 2023 indlagt med en luftvejsinfektion og havde haft problemer med lungerne siden sine unge dage i Argentina. Efter et slagtilfælde var paven gået i koma, og han sov på symbolsk vis stille ind påskemandag. Jesus genopstod, og paven farede til himmels - sikke en symbolik!
Frans nåede at sidde i pavestolen i 12 år og havde forinden været ærkebiskop i Buenos Aires siden 1988 og landets kardinal siden 2001. Som den første latinamerikanske pave i historien blev Frans særligt kendt for sine progressive synspunkter, i hvert fald set i forhold til den ofte stærkt konservative katolske kirke. Frans mente blandt andet, at kirken skulle være mere åben over for LGBTQ-personer og talte også for en lempelse af kirkens syn på homoægteskaber. Paven tordnede også imod nyliberal økonomi, hvilket fik nogle til at stemple ham som kommunist (hvilket han i øvrigt selv afviste).
Frans var i de sidste år af sit liv meget optaget af den israelske besættelse af Gazastriben og ringede dagligt til kristne palæstinensere i Gaza for at give dem moralsk opbakning. Endelig var også hans fokus på klimakrisen med til at gøre ham til et forbillede for mange.
Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for den progressive pave. På sædvanlig taktfuld vis fejrede den højreradikale Trump-støtte Marjorie Taylor Greene hans død med kommentaren: “Ondskaben er blevet besejret.” Mon ikke Marjorie håber, at den næste pave bliver af mere… traditionel støbning?
JD Vance rejste hurtigt videre fra Vatikanstaten til Indien. Under 24 timer senere dræbte bevæbnede militante 24 personer i Kashmir-provinsen, hvilket har sendt Indien og Pakistan på randen af en ny krig.
Mette Frederiksen, hvis du læser med: Vil du venligst lade være med at invitere den mand til Danmark!
Vil du vide mere? BBC har samlet en billedreportage fra pavens liv, som du kan se her. Hvis det skal være mindre alvorligt, kan du finde en samling af JD “Apokalypsens Rytter“ Vance-memes her.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!