Interrail: Uge 20 - 2025
Rejs hele kontinentet rundt med ugens vigtigste nyheder. Interrail gør denne uge stop i: Albanien, Polen, Tyskland, Tyrkiet og Ungarn.
Albanien: Sikker sejr til Ramas regering
Trods en lang række skandaler var der ingen slinger i valsen for den siddende regering i Tirana. Her vandt det socialdemokratiske regeringsparti Partia Socialiste e Shqipërisë (PS) søndagens parlamentsvalg på overbevisende maner. Med en fremgang på 9 mandater sikrede PS sig 83 af de 140 pladser i Kuvendi, Albaniens parlament.
Op til valget havde der ellers været skandaler nok at vælge imellem for PS-partiet. Sidste år blev partiets borgmester i hovedstaden, Erion Veliaj, efterforsket af specialenheden mod korruption for at have svindlet med pengene til opførelsen af tre store forbrændingsanlæg i en stor korruptionssag, der også har affødt fængselsdomme for blandt andet den tidligere miljøminister Lefter Koka og den lyssky forretningsmand Klodian Zoto. Veliaj blev i februar 2025 anholdt og sigtet for hvidvask og korruption.
Også en sag om nepotisme og korrupt udlicitering i byggebranchen - døbt 5D-sagen i den albanske presse efter firmaet i centrum for skandalen - havde kastet skygger over PS-partiet op til valget. Endelig lagde en korruptionssag mod den tidligere Kukës-borgmester Safet Gjici også pres på regeringens troværdighed.
De mange møgsager lod dog ikke til at rokke ved præsident Edi Ramas popularitet, og hans parti kunne derfor trække sig sejrrigt ud af søndagens valg med et absolut flertal i ryggen. Førsteudfordreren Sali Berisha fra det konservative Partia Demokratike e Shqipërisë (PDSH) mente dog ikke, at valget var foregået på ærlig vis og beskyldte PS for at have svindlet, købt sig til stemmer og foretaget ulovlig overvågning ved valgstederne.
Ifølge OSCE’s valgobservatører foregik valget imidlertid nogenlunde ordentligt, i hvert fald efter albansk målestok. Organisationen kritiserede dog regeringspartiet for at have brugt offentlige midler til at lægge pres på vælgerne. Berishas kritik kan muligvis også have virket hul på mange albanske vælgere, eftersom den 80-årige politiker selv var indblandet i et hav af korruptionssager i sin tid som præsident (1992-1997) og premierminister (2005-2013). Også fra det øvrige Europa er valget blevet anerkendt som nogenlunde redeligt, og både EU’s Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident Macron samt Storbritanniens Keir Starmer har lykønsket Rama med sejren.
Som et tegn på den albanske befolknings politiske desillusion stemte kun omkring 46,5 procent af befolkningen. De havde heller ikke meget at vælge imellem, idet albansk politik er kraftigt domineret af de to store partier, som tilsammen satte sig på 133 af de 140 mandater i parlamentet.
Vil du vide mere? Så kan du læse om forbrændingsanlægs-skandalen hos Albanian Times.
Polen: Brandattentat mod indkøbscenter var russisk sabotage
Da indkøbscenteret Marywilska 44 i Warszawa sidste år brød i flammer, gik mistanken øjeblikkeligt østpå. Nu har de polske efterforskere så konkluderet, hvad mange allerede tænkte dengang: Branden blev startet på den russiske sikkerhedstjenestes ordrer. Det oplyser TVP.
“Vi kan nu sige med sikkerhed, at den store brand i Marywilska-indkøbscenteret var forårsaget af brandstiftelse, som blev beordret af en russisk specialenhed,” skrev den polske premierminister Donald Tusk på Twitter.
Tusk oplyste også, at flere af gerningsmændene var anholdt, mens resten af sabotageenheden nu er efterlyst. Deres identitet er også kendt af polsk politi. Efterforskningen har ifølge The Insider omfattet 100 politifolk og 55 personer fra den polske anklagemyndighed. De retstekniske undersøgelser har blandt andet konkluderet, at branden spredte sig med ‘unaturlig hastighed’, hvilket fra starten pegede på ildspåsættelse.
De polske myndigheder samarbejder desuden med litauiske efterforskere om opklaringsarbejdet. Litauen har også været hyppigt mål for russisk sabotage og andre former for hybridkrigsoperationer. I marts 2025 udbrød en lignende brand i en IKEA i den litauiske hovedstad Vilnius. Også i den forbindelse pegede pilen på et russisk hybridangreb.
Branden gik ifølge The Insider særligt hårdt udover vietnamesiske butiksejere, som drev mange af de cirka 1.400 butikker i det store indkøbscenter.
Som konsekvens af det russiske brandattentat har de polske myndigheder nu beordret, at det russiske konsulat i Krakow lukkes. I oktober 2024 blev det russiske konsulat i Poznań ligeledes lukket. Kreml har dog stadig et åbent konsulat i Gdansk samt den russiske ambassade i Warszawa. Den russiske talsperson, Maria Zakharova, har naturligvis afvist alle anklager og kalder Polens konsulatlukning for “upassende.”
Brandattentater og sabotage er blevet en fast del af værktøjskassen for den russiske militære efterretningstjeneste (GRU). Den menes blandt andet at have stået bag sabotage mod en tjekkisk våbenfabrik i 2014 og at drive en sabotageenhed i Letland.
Vil du vide mere? Så kan du læse The Insiders grundige kortlægning af den russiske sabotageenhed i Letland.
Tyrkiet: Putin i flyverskjul for fredsforhandlinger
Mens freden lader vente på sig i Ukraine, kunne man måske ane et lille lysglimt, da Kremlregimet i sidste uge lagde op til en ny runde fredsforhandlinger i Istanbul. Presset af en samlet europæisk statslederdelegation til Kyiv tilbød Vladimir Putin søndag at genstarte forhandlingerne i den tyrkiske hovedstad “uden forbehold”. Det skulle dog hurtigt vise sig, at den russiske diktator ikke selv havde tænkt sig at deltage.
Ukraines præsident Zelenskij havde ellers hilst udmeldingen om fred velkommen, men havde samtidig gjort klart, at man som betingelse ville have et løfte om en måneds våbenhvile som indikation på, at invasionsmagten mente det mere seriøst end normalt. Da Rusland annoncerede en våbenhvile i anledning af påsken blev den for eksempel overtrådt 2.000 gange.
“Vi forventer, at Rusland bekræfter en aftale om våbenhvile - komplet, varig og troværdig - startende fra i morgen [12. maj]. Så er Ukraine klar til at mødes,” skrev Zelenskij på Twitter.
På forhånd var der ikke mange, der regnede med, at den russiske præsident turde møde op i Istanbul. EU’s udenrigschef Kaja Kallas, som i øvrigt var i København til Anders Fogh Rasmussens Copenhagen Democracy Summit, roste Zelenskijs beslutning om at acceptere den russiske fredsinvitation, men gjorde det i samme ombæring klart, at hun ikke forventede at se Putin i Tyrkiet.
“Det er en god idé at få parterne til forhandlingsbordet, og de burde blive ført mellem Zelenskij og Putin, men jeg tvivler på, at han [Putin] tør møde op,” sagde Kallas.
Den britiske militæranalytiker Hamish de Bretton-Gordon havde også kaldt Putins bluff: “Mange eksperter, som kender sagen endnu bedre end jeg, ser Putin som en ‘dead man walking’, der vil møde sit endeligt på baggrund af krigen i Ukraine.” Bretton-Gordon kaldte også Zelenskijs accept af invitationen for “et fremragende bluff-kald.”
Med den russiske præsident i flyverskjul har Zelenskij naturligvis heller ikke tænkt sig at møde op. Den russiske delegation består i stedet blandt andet af tidligere kulturminister Vladimir Medinskij, der er en af Putins nærmeste rådgivere, samt spionchefen Igor Kostjukov, som leder den russiske militære efterretningstjeneste (GRU). Med både Putin og Zelenskij fraværende i forhandlingerne meldte den amerikanske præsident Donald Trump også afbud. Han sender i stedet udenrigsminister Marco Rubio.
Istanbul var også i krigens tidlige fase ramme for fredsforhandlinger. Efter fængslingen af oppositionspolitikeren Ikram İmamoğlu er Tyrkiets præsident Erdogans internationale omdømme kommet under stort pres, og de nye fredsforhandlinger giver derfor også den tyrkiske præsident mulighed for at polere sit statsmands-image.
Vil du vide mere? Så har New York Times en længere analyse af mødet, som du kan læse her.
Tyskland: ‘Kong’ Peter Fitzek anholdt
Mens vi i de seneste måneder har beskæftiget os med det højreekstreme Alternative für Deutschland og et muligt forbud mod partiet, var det i denne uge en anden reaktionær bevægelse, der blev slået ned på i Tyskland. Her blev Peter Fitzek, der har udråbt sig til konge af Tyskland, anholdt i en stor politiaktion, hvor der ifølge BBC deltog 800 personer.
Den tyske regering har forbudt Fitzeks Reichsbürger-bevægelse (‘Rigsborger’), som ifølge den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt har forsøgt at undergrave retsstaten. Bevægelsen er også anklaget for at sprede antisemitiske konspirationsnarrativer som led i sit forsøg på at etablere et tysk kongerige.
Mens Fitzeks lokale kongerige i Wittenberg har omkring 5.000 undersåtter, har Reichsbürger-bevægelsen omkring 25.000 medlemmer i hele Tyskland. De har særligt oplevet fremgang efter coronapandemien, hvor tilhængere af antivaccinegruppen Querdenker også har knyttet tætte bånd til gruppen. Som undersåt i Rigsborgernes fantasirige får du blandt andet udstedt dit eget pas, og bevægelsen har systematisk opkøbt ejendomme i Tyskland til det nye kongerige. På et af Fitzeks slotte blev han endda i 2012 kronet til konge - på gammeldags maner med sværd, scepter og kongekåbe!
Rigsborgerne betragtes som en højreradikal organisation med stærke forbindelser til den nynazistiske undergrundsbevægelse. I marts 2020 ransagede tysk politi en række af ‘kongerigets’ besiddelser og fandt store mængder våben og nynazistisk propagandamateriale. Et medlem af gruppen blev i 2017 idømt fængsel på livstid efter at have myrdet en politibetjent under en ransagning.
I december 2022 blev 25 rigsborgere anholdt og sigtet for planer om et kupforsøg mod den tyske stat. Dengang var en anden af gruppens royale bejlere involveret, navnlig Heinrich XIII, som er efterkommer af den tyske adelige Reuß-slægt. Konspirationen involverede blandt andet at storme det tyske parlament og at anholde medlemmer af den lovgivende forsamling. Blandt hans tro væbnere var det tidligere AfD-parlamentsmedlem Birgit Malsack-Winkemann, og planen var at forhandle en anerkendelse af den nye statsmagt med… Rusland, naturligvis! Begge er nu tiltalt for højforræderi.
Også ‘Kong Peter den Første’ har gennem mange år været i de tyske myndigheders søgelys. I marts 2022 blev han idømt otte måneders fængsel for at have sparket en kvinde og fornærmet to tyske soldater, som forsøgte at hjælpe hende.
Foruden Fitzek blev tre andre ledende skikkelser i bevægelsen anholdt tirsdag i Karlsruhe. Det står dog hen i det uvisse, hvorvidt der var tale om hertuger, baroner, grever - eller blot gemene junkere.
Vil du vide mere? Så kan du se denne dokumentar om de voldsparate højreekstremister.
Ungarn: Spioner udvist af Ukraine
Følger man en smule med i europæisk politik, kan det næppe overraske, at forholdet mellem Ungarn og nabolandet Ukraine er på et lavpunkt. Alligevel trak det i ugens løb store overskrifter, at Ungarn tilsyneladende har udspioneret det vestlige Ukraine. To ungarske diplomater er blevet udvist efter den ukrainske sikkerhedstjenestes (SBU) afsløring.
Ifølge udenrigsminister Andrii Sybiha er to ukrainere blevet anholdt og sigtet for spionage. Bliver de dømt, risikerer de fængsel på livstid efter særligt skærpede forhold grundet den igangværende undtagelsestilstand, oplyser Associated Press.
Hvilke interesser skulle Ungarn have i at udspionere det vestlige Ukraine? Ifølge den ukrainske analytiker Volodymyr Kravchenko kan forklaringen ligge i en ungarnsk-nationalistisk drøm om at annektere Zakarpatska-provinsen på grænsen til Ungarn. Her har omkring 20 procent af områdets indbyggere ungarsk etnicitet, og dele af provinsen (Transkarpatien) var indtil Første Verdenskrig en del af Kongeriget Ungarn.
De ungarske spioner skulle ifølge SBU have indsamlet efterretninger om Zakarpatskas militære beredskab, områdets missilforsvar samt lokale beboeres holdninger til potentielle militære styrker udefra. Ungarn har svaret igen med at udvise to diplomater, som man beskylder for også at have spioneret på Ungarn. Eller som man siger på diplomatsprog: Spejl!
Nyheden kommer samtidig med en anden afsløring i Ungarn. Landets oppositionsleder, Peter Magyar, delte tirsdag lækkede optagelser med den ungarske forsvarsminister, Kristof Szalay-Bobrovniczky, hvor han opfordrer til at “lægge fredsmentaliteten på hylden.” Den udmelding står i skarp kontrast til premierminister Viktor Orbáns officielle image som en fredsdue, der ønsker at få afsluttet krigen mellem Rusland og Ukraine.
Under Orbáns autoritære ledelse har Ungarn i stigende grad været på kollisionskurs med både EU og Ukraine, men har til gengæld været blandt Putins få allierede i Europa. Orbán vakte i november 2022 stor vrede i både Rumænien og Ukraine, da han blev interviewet iført et fodboldhalstørklæde, der forestillede ‘Storungarn’, som det så ud før Østrig-Ungarns forsmædelige nederlag i Første Verdenskrig.
Historien har genoplivet rygterne om, at der skulle være indgået en hemmelig aftale mellem Orbán og Ruslands præsident Putin inden invasionen i 2022. Her skulle førstnævnte belønnes med bidder af nabolandene, når Ukraine var besejret. Påstanden er blandt andet blevet fremsat af den tidligere slovakiske ambassadør i Ungarn, mens den ukrainske tænketank-direktør Sergej Sumlenny på Twitter/X beskriver planen som “en åben hemmelighed”.
Den bekymrede læser kan dog ånde lettet op: I sit famøse interview med Tucker Carlson forsikrede Putin nemlig om, at rygterne ikke havde noget på sig!
Vil du vide mere? Så læs denne grundige analyse i ZN.
Det tager 15 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hvert nummer af Interrail ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, at du vil overveje at støtte EuropaNyt med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en historie, der skal med i næste uge? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet!