Migrantbomber, tørke og fodbold-korruption: Her er sommerens vigtigste nyheder fra Europa
Migranter i Ceuta skabte en krise, der dog hurtigt blev afblæst igen. UEFA stillede sig på bagbenene mod FIFA, og Ukraine bombede varehuse i Rusland. Få overblik over sommerens vigtigste nyheder her.
Lyt til artiklen her.
Har du brugt sommeren i en hængekøje på Malta? Eller har du bare trukket stikket derhjemme og lukket ned for nyheder og sociale medier?
Her får du en række af sommerens vigtigste nyheder fra hele Europa, så du hurtigt kan komme med på beatet igen.
Migrantbomber i Marokko
Blandt sensommerens største historier var de 60.000 migranter, som krydsede grænsen mellem Marokko og Spanien ved den nordafrikanske enklave Ceuta. I processen omkom 57 personer, og det var en gentagelse af tidligere aktioner som den i 2021, hvor 8.000 personer krydsede grænsen ved Ceuta.
At så mange mennesker på én gang vælger at krydse strædet, kan naturligvis ikke lade sig gøre uden koordinering ovenfra. Det viste sig da også hurtigt, at den marokkanske stat var dybt involveret i at facilitere de mange migranters forsøg på at komme til Spanien og EU. På sociale medier kunne man blandt andet finde videoer, hvor marokkansk politi hjalp migranterne med at komme frem til grænsen. En nylig aftale om leverancer af gas mellem Spanien og Algeriet kan være blandt motiverne for den marokkanske stats brug af desperate migranter til de politiske julelege.
Taktikken minder således om de migrantbomber, som særligt Rusland og Belarus har brugt i det østlige Europa som led i deres hybridkrig. Formålet er at skabe politisk destabilisering og samtidig give et boost til deres højreradikale allierede i Europa. Op til den store migrantaktion var der også blevet spredt desinformation på en række sociale medier om muligheder for at udnytte et smuthul i den spanske lovgivning. Også her var der lighedstræk med de russiske informationsoperationer.
På den radikale højrefløj var man da heller ikke sen til at udnytte ‘krisen’, og flere politikere opfordrede til en midlertidig suspendering af Spaniens deltagelse i Schengen-samarbejdet. Blandt førerhundene var den amerikanske præsident Trump, som øjnede endnu en mulighed for at angribe sin spanske kollega. Trump har et horn i siden på Pedro Sánchez over den spanske regerings holdning til Iran-krigen og den kritiske indstilling til Israels folkemord i Gazastriben.
Også fra dansk side var reaktionerne dramatiske. Mette Frederiksen dannede fælles front med den højreekstreme italienske premierminister Giorgia Meloni, mens DF-formand Morten Messerschmidt omtalte det som en ‘katastrofe’ og indkaldte Folketinget til hastemøde. Få dage efter den opsigtsvækkende - og statsstyrede - aktion var 75 procent af migranterne dog vendt tilbage, og ‘invasionen’ var afblæst. Målet om at skabe frygt og høste clicks var imidlertid opnået.
Vil du læse mere om ‘migrantdramaet’? Så kan du se en udmærket dybdegående reportage hos France24.
Russiske varehuse i brand
For aktionærer i Wildberries har sommeren været en lang og deprimerende affære. Det ukrainske militær har nemlig dronebombet virksomhedens varehuse i hele Rusland, hvilket har forårsaget skader for flere hundrede milliarder rubler.
Almindelige russere og ansatte i virksomheden har været flittige til at uploade billeder af ødelæggelserne til de sociale medier. Endda så flittige, at Wildberries nu har forbudt medarbejderne at tage smartphones med på arbejde, så moralen ikke bliver yderligere sænket.
De seneste ‘langtrækkende sanktioner’ startede den 18. juli, hvor varehuse i Tambov og Elektrostal blev sat i brand. Indtil videre er mindst 13 andre lagre blevet sat i brand, og mens nogle af varehusene er sluppet med overfladiske skrammer, er andre brændt ned til grunden.
Ifølge det ukrainske militær har man rettet sigtekornet mod virksomheden, fordi Wildberries også sælger militært udstyr som komponenter til droner og skudsikre veste. Der kan dog også være andre grunde til, at Ukraine går efter den store onlineplatform, som ofte kaldes ‘Ruslands Amazon’.
Virksomheden har en afgørende rolle for den russiske økonomi, og en konkursbegæring ville sende en chokbølge gennem hele Rusland. I forvejen er bankerne presset af et stort penge-outflow, hvor der i juli blev hævet 643 milliarder rubler (ca. 52 milliarder kr.) mere, end der blev indsat.
Den russiske stat mærker også presset fra de vedvarende bombardementer af både varehuse og olieraffinaderier. I første halvdel af 2026 oversteg underskuddet på statsbudgettet hele årets forventede negative resultat på 462 milliarder kroner. Det har blandt andet tvunget Kreml til at sælge store dele af landets guldreserver og senest også en del af den betragtelige diamantbeholdning.
Vil du vide mere? Så kan du se dette interview med Ukraines dronechef, Robert ‘Madyar’ Brovdi, hvor han fortæller om dronekrigen.
Trump genoptager truslerne mod Grønland
Selvom mange allerede har lagt champagnen på køl til en helt særlig dag, slipper vi foreløbigt ikke udenom endnu en nyhed med en levende Donald Trump i centrum. Den amerikanske præsident gentog henover sommeren sine trusler mod Grønlands suverænitet, da han igen delte et billede med teksten Hello, Greenland! på sit sociale medie Truth Social. Med Trump på lur bag bjergene ved en grønlandsk bygd havde billedet en underlig vibe af en sexforbryder, som venter på at overfalde sit offer. Eller måske knap så underligt med afsenderens historik in mente.
Den amerikanske præsident understregede situationens alvor i et interview med Real America’s Voice den 31. juli, hvor han bekræftede værtens forudsigelse om, at Grønland ville være ‘under amerikansk kontrol’, inden han forlader præsidentembedet.
“Grønland er vigtigt for os, ikke for dem. Så det kan du godt sætte penge på,” sagde Trump.
For at understøtte den voldtægtsdømte pædofilianklagede storsvindlers præsidentens krav, stillede Paul McCarthy fra den konservative tænketank The Heritage Foundation op til interview med Danmarks Radio, hvor han blandt andet forsøgte sig med et argument om en mulig kinesisk trussel. Hvornår den præcist skulle manifestere sig, står dog hen i det uvisse og virker som en søgt forklaring på et fiktivt problem.
De grønlandske og danske regeringer står endnu en gang over for en potentiel invasionstrussel. Danmark sender nu 100 ekstra værnepligtige til Grønland under dække af NATO-øvelsen ‘Arctic Endurance’. USA har også oprustet med ansættelsen af den forhenværende TV2-kommentator Sofie Rud på ambassaden i København.
For Danmark og Grønland handler det nu om at tage det hemmelige danske supervåben Syltekrukken i brug og forsøge at begrave ‘forhandlingerne’ i kommissioner, udvalg og arbejdsgruppemøder de næste 2½ år. Altså medmindre der bliver grund til at åbne champagneflaskerne før tid.
Vil du vide mere? Jeg skrev en analyse af konsekvenserne ved en amerikansk invasion af Grønland da truslerne første gang blev fremsat i januar 2026. Den kan du læse her.
Tørke tørlægger Donaufloden
Den ekstreme hedebølge, som sommeren igennem har skyllet ind over Europa, har også haft store konsekvenser i Centraleuropa. I Ungarn har det blandt andet betydet, at Donaufloden har nået rekordlave vandstande, hvilket har haft både alvorlige og mere finurlige konsekvenser.
I den mere alvorlige afdeling har de ungarske myndigheder været tvunget til at lukke ned for landets eneste atomkraftværk, Paks, da vand fra floden bliver brugt til at nedkøle reaktorkernen. Selv efter en lukning vil værket kræve store mængder vand for at holde det kølet og undgå en nedsmeltning.
Lukningen er den første i Paks’ 44-årige historie og kan medføre en stor energimangel i Ungarn. Det lægger også pres på de omkringliggende lande, som eksporterer energi til Ungarn. Størstedelen af energien kommer i stedet fra solenergi, som aktuelt dækker 65 procent af energiforbruget. Særligt Rumænien og Ukraine leverer energi til det pressede land, mens Ungarn trods egen knaphed importerer til Slovenien og Østrig.
I den knap så alvorlige ende har tørlægningen af Donaufloden også affødt en række pudsige fund. Ved Szob fandt man blandt andet en bil på flodbunden, mens der andre steder er blevet opdaget både pistoler og dele af en ødelagt bro. I nærheden af Prahovo i Serbien er et gammelt skib fra Anden Verdenskrig sågar dukket op. Prisen for det vildeste fund må dog gå til Visegrád i Ungarn, hvor man på den udtørrede flodbund har fundet ammunition til katapulter fra middelalderen!
Vil du vide mere? Så tjek den her hjemmeside. Her kan du se en interessant visualisering af det ungarske energiforbrug, og hvor landets energi kommer fra i realtid.
UEFA lukker ned for Infatinos korrupte planer
Få mennesker kan hævde at være i samme liga som Donald Trump, når det gælder korruption, men FIFA-boss Gianni Infantino viste henover sommeren, at han er blandt kandidaterne til den eksklusive klub.
Sammen med vennen Trump kunne han overvære Spanien løfte trofæet for anden gang, da VM i herrefodbold kulminerede med landets 1-0-sejr over Argentina i finalen den 19. juli. Verdensmesterskabet blev afholdt i USA, Mexico og Canada og blev blandt andet kritiseret for det nye tiltag med en reklamepause vandpause i hver halvleg.
Men dommeren havde knap nået at fløjte kampen af før Infantino præsenterede endnu et tiltag, der fik kritikken til at hagle ned: FIFA Forward Enterprise (FFE). Bag navnet gemte sig en plan om at sende de kommercielle rettigheder til organisationens største turneringer i udbud. FIFA ville indledningsvist sælge en minoritetspost til en anslået værdi på 130 milliarder kroner til investeringskonsortiet Thrive Capital, og i spidsen for det stod Trump-svigersønnen Jared Kushners lillebror, Joshua.
Et besynderligt tilfælde!
Det europæiske fodboldforbund UEFA gik hurtigt i samråd, og kort efter udsendte de 55 medlemslande en fælles og overraskende skarpt formuleret erklæring om at boykotte FIFA-turneringer, hvis den plan blev en realitet. Det europæiske fodboldforbund er med afstand den mest magtfulde og fodboldmæssigt stærkeste del af FIFA, og et UEFA-boykot ville betyde et drastisk fald i interessen. Det ville gøre reklamepauserne vandpauserne noget mindre lukrative. En boykot ville desuden gøre det bøvlet at afholde mesterskaberne i 2030, som skal afvikles i Spanien, Portugal og Morokko.
Da det nordamerikanske forbund (CONCACAF) kort efter meddelte, at man heller ikke bakkede op om planen, var den lige så død som Infantinos integritet. Det betyder også et farvel til den bonus på 194 millioner kroner, som han stod til at score på FFE.
Den skandale-ramte FIFA-boss trak sidste år negative overskrifter for at opfinde en fredspris, som han kunne uddele til vennen Trump (to måneder inden han startede en krig). Spørgsmålet er nu, om Infantino overhovedet kan blive siddende som præsident. UEFA-chef Alexander Ceferin har opfordret medlemslandene til at genoverveje deres støtte til Infantino, som er på valg igen i april 2027, hvilket allerede har fået Sverige, Wales og Serbien til at trække støtten til Infantino.
Har vi overset en vigtig nyhed? Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os med et tip til en historie, som du synes vi skal kigge nærmere på.
Det tager 5-12 minutter for dig at blive klogere på kontinentet, men bag hver artikel i EuropaNyt ligger mange timers arbejde. Jeg håber derfor, du vil overveje at støtte uafhængig journalistik om Europa med 50 kr. om måneden. Dit bidrag gør en forskel!
Har du et forslag til en artikel? Så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller kontakt os her.