Serbien: Vejblokader og store demonstrationer i Beograd - ungdomsrevolutionen fortsætter
Konflikten eskalerer mellem den serbiske regering og de mange utilfredse borgere, som kræver Vucic's afgang. 140.000 demonstranter lammede igen i denne uge trafikken i den serbiske hovedstad.
I første omgang handlede det om et kollapset tag på en banegård i Novi Sad. Efter syv måneders demonstrationer står det dog klart, at der er mere på spil end den enkeltstående ulykke, som den 1. november 2024 kostede fjorten mennesker livet. Da et tag på banegården i Novi Sad kollapsede, blev det startskuddet til de store demonstrationer, som fortsat bølger i Serbiens gader. Hundredtusindvis af serbere krævede igen regeringens afgang lørdag. Den store march blev organiseret af en række studenterorganisationer, og forløb fredeligt.
“Folk har brugt store affaldscontainere til at afspærre vejene“, forklarer den serbiske journalist Marina Rakic til EuropaNyt.
Det betød blandt andet, at Gazelabroen, et centralt knudepunkt i Beograd, henover weekenden blev blokeret i flere timer. Containerne kunne flyttes rundt i hele byen, hvilket gjorde det svært for myndighederne at dæmme op for de spontane blokader.
I Interrail har du tidligere kunnet læse om store demonstrationer i Serbien, tåregas i parlamentet og en premierminister, som blev ofret på det politiske skafot i et forsøg på at mildne vreden. Det ser ikke ud til at have hjulpet, for den helt store præmie er stadig i udsigt: Demonstranterne vil have Aleksandar Vučić fjernet fra præsidentposten. De studerende har derfor opfordret oppositionen til ikke at møde op i parlamentet, en opfordring som mange har valgt at følge. Målet er at tvinge regeringen til at udskrive et lynvalg.
Marina Rakic bor selv i Beograd, hvor hun har oplevet de seneste dages optøjer. Det er særligt landets unge, som går på gaden. Mens det tidligere har været studerende fra de videregående uddannelser, som har stået i spidsen for de månedlange protester, er de seneste dages demonstrationer også blevet støttet af gymnasieelever og endda helt unge folkeskoleelever, forklarer Rakic.
“Mange af de helt unge trodser sommervarmen og har sluttet sig til blokaderne. I nogle af de mindre byer har børn i 17-18 årsalderen også lavet deres egen form for civil ulydighed ved at nægte at give hånd til borgmestre fra [regeringspartiet] SNS i forbindelse med deres diplomoverrækkelser“, siger hun.
Selvom protestaktionerne har været overvejende fredelige, har det serbiske politi reageret med masseanholdelser og voldelig opløsning af forsamlinger. Videoer har cirkuleret på de sociale medier af salatfade, som har forsøgt at køre demonstranter ned.
Farverevolution?
Den magtfuldkomne Aleksandar Vučić har nu siddet på magten i 11 år, heraf de sidste 8 år som præsident. I den tid er Serbiens demokrati gradvist blevet udhulet, og pressefriheden er blevet alvorligt indskrænket. Landet rangeres ikke længere som fuldt ud demokratisk, men betegnes af The Economist som “et mangelfuldt demokrati.” I Freedom Houses årlige opgørelse bliver Serbien betegnet som delvist frit.
Det illiberale regime har også bekendt kulør under de aktuelle protester, hvor flere demonstranter ifølge den serbiske NGO YUCOM er blevet ulovligt tilbageholdt og udsat for “umenneskelig og torturlignende behandling”.
“For folk på gaden er det ikke et spørgsmål om at være provestlig eller prorussisk. Det handler om en konkret utilfredshed med en korrupt regering, som man vil have fjernet.”
- Marina Rakic, journalist
I Aleksandar Vučić har det russiske regime en nogenlunde stabil europæisk allieret. Derfor har de store demonstrationer også affødt de sædvanlige beskyldninger fra Kreml om en ‘farverevolution’ - en konspirationsteori som henviser til, at alle forsøg på at skifte ud i den politiske top, må være finansieret af CIA, MI6 eller Illuminati, hvis det ellers går imod Ruslands strategiske interesser.
“Vi håber, at de vestlige lande, som ofte bruger indenrigspolitiske forhold i andre lande til at fremme deres egne interesser, vil holde sig fra at starte en farverevolution denne gang,” sagde den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov til regimemediet TASS.
Flere serbiske ungdomsorganisationer har dog blankt afvist den russiske udlægning af deres bevæggrunde. De fastholder, at deres krav handler om respekt for den serbiske forfatning, og at de hovedansvarlige for ulykken i Novi Sad bliver retsforfulgt. Heller ikke Marina Rakic giver meget for den russiske udlægning.
“Det er det samme slidte narrativ, der bliver hevet frem. Men for folk på gaden er det ikke et spørgsmål om at være provestlig eller prorussisk. Det handler om en konkret utilfredshed med en korrupt regering, som man vil have fjernet,” siger hun.
Selvom den serbiske regering ikke lader til at imødekomme antikorruptions-bevægelsens krav, har de månedlange protester allerede haft andre positive effekter. For det demografisk splittede Serbien har det blandt andet skabt en ny tilknytning til fællesskabet for landets muslimske mindretal, som overvejende bor i den sydvestlige del af landet. I Novi Pazar i Sandžak-provinsen er den muslimske majoritetsbefolkning således blevet en vigtig del af de landsdækkende protester.
Også her er det især de unge, der bygger bro, forklarer Marina Rakic:
“Det giver en ny identitet for de unge at stille sig sammen på den måde i hele Serbien. Demonstrationerne har varet i over syv måneder, og protestbevægelsen ser intet tegn på at standse foreløbigt.“