Hav en god (og uproduktiv) sommerferie!
Redaktør Morten Hammeken gør status på første etape af 2026 og ser frem mod andet halvår. Europanyt vender tilbage i starten af august!
I en hektisk nyhedsstrøm fuld af krig, kaos og politisk teater kan det være svært at trække vejret. EuropaNyts mission er at sortere i den uendelige nyhedsstrøm, så du får et køligt overblik over de vigtigste begivenheder på kontinentet.
I første halvdel af 2026 har en række valg forskubbet magtbalancen på det europæiske kontinent i forskellige retninger. I Storbritannien er Keir Starmer trådt tilbage som premierminister ovenpå en række katastrofale lokalvalg og overraskende nederlag i tidligere sikre højborge. Højrefløjen presser på for et nyvalg, mens Andy Burnham foreløbigt ser ud til at overtage i Downing Street 10. I Ungarn er der også sket et skred. Viktor Orbán er smidt på porten efter en møgbeskidt valgkamp, og afløseren Magyar er gået i gang med en større politisk udrensning. Om den tidligere Fidesz-politiker går ned ad samme spor som sin forgænger vil tiden vise.
Andre steder har taburetterne klistret sig til de samme bagdele som hidtil. I Armenien er Nikol Pasjinjan fortsat præsident, og i Portugal blev fascisten Andre Ventura holdt fra fadet af den socialdemokratiske præsident Seguro. I Malta var der politisk kontinuitet, da landets socialdemokrater for fjerde gang vandt valget, mens det politiske kaos i Bulgarien resulterede i valgsejr til en gammel kending. I Kosova forsøger det populære regeringsparti Vetëvendosje at manøvrere rævekager fra oppositionen, og i Slovenien formåede ‘Sloveniens Trump’ at vinde over Robert Golob.
Europanyt i øregangene
På den anden side af industriferien bliver der gearet op til flere politiske forskydninger på vores lille tektoniske plade. I Sverige skal vores naboer til stemmeurnerne i september, og både i Estland og Letland skal der sættes krydser i samme måned. Bosnierne har præsidentvalg i oktober, og i Tyskland holder vi vejret til efteråret, når lokalvalget i Østtyskland kan give det nyfascistiske Alternative für Deutschland endnu mere magt. Du kan læse om det hele her på siden.
Det hele skal selvfølgelig ikke handle om politik og valg. Fra rapporter om kokainforbrug og demonstrationer mod luksusøer i Albanien til benzinkriser i Krim og indrejseforbud af den ene eller anden slags: Europanyt sætter fokus på aktuelle begivenheder og analyserer situationer, når de opstår. Til efteråret sætter vi blandt andet fokus på Belarus og Grønland/Arktis. Vanen tro udstiller vi også de mange desinformationsnarrativer og konspirationsteorier, som med garanti kommer til at oversvømme dit sociale medie-feed - også til den tid.
Hver femte foretrækker i dag at lytte til artikler i stedet for at læse dem, et tal, som i øvrigt er voksende. Det sidste halve år har du derfor også kunnet høre alle artikler i Europanyt - altså oplæst af et rigtigt menneske, ikke en monoton og sjæleløs AI-stemme. I en tid, hvor AI-begejstringen ingen ende vil tage, går Europanyt i den modsatte retning og giver dig et frirum fra den enerverende AI-ficering af dit liv. I anden halvdel af 2026 kan du i øvrigt også læse et interview med en mand, som kalder AI for “det største svindelnummer i det 21. århundrede.”
De oplæste artikler er kommet for at blive, og i anden halvdel af 2026 vil vi desuden efter flere opfordringer arbejde på at få dem udbredt til populære streamingtjenester som Spotify, så det bliver endnu nemmere for dig at tilgå de nyeste artikler som det passer dig.
Vær uproduktiv i din ferie!
Kan du i øvrigt holde varmen? Som du måske har bemærket, er der glohedt i Danmark. Men hele Europa er for tiden ramt af en hedebølge, som sætter nye rekorder. Desværre hænger det, som den danske klimaforsker Sebastian Mernild forklarede i Europanyt i sidste måned, også sammen med den katastrofale opvarmning af kloden, som truer hele den menneskelige civilisation.
De samme irriterende typer, som forsøger at sælge dig luftkastellet om et AI-mirakel, forsøger i den forbindelse at overbevise dig om, at vi kan innovere os ud af det apokalyptiske opvarmnings-scenarie, vi står over for. Men elbiler og teknokratiske kvotesystemer er ikke vejen frem, hvis vi vil nå at redde stumperne af vores brændende klode.
Det ser kritisk ud for klimaet, og der er brug for mere panik, ikke håb, som Greta Thunberg engang sagde. Løsningen er både enkel og hamrende svær at realisere: vi skal producere mindre og gøre op med forestillingen om endeløs vækst på en planet med begrænsede ressourcer. Som føromtalte Mernild sagde til Europanyt, kan det kun gå for langsomt med at få bremset udvindingen af fossile brændstoffer.
Desværre lader den politiske konsensus stadig til at være centreret om vækst og arbejde. Vi skal arbejde og producere mere! Vi skal arbejde i længere tid, så vi kan forblive produktive og købslystne små robotter ind i livets efterår. Og vi skal den ondelynemig ignorere alle eksperters råd, og blive ved med at brænde olie, gas og den fælles fremtid af.
Lad mig i den forbindelse opfordre Europanyts læsere til at bruge ferien så uproduktivt som muligt!
For hvis du har brug for at gå på ferie med en smule begejstring i sindet, er det værd at huske på, at de bedste ting i livet er gratis - også på drivhusgas-kontoen. Brug din ferie på at gå en tur i din lokale skov, bad i en sø, tag nogle dybe vejrtrækninger, spil stikbold med dine børn, hav sex med din kæreste (eller en fremmed) og sov dejligt længe. Så minder du samtidig din krop og dit sind om, at de bedste ting her i livet ikke er en del af problemet, men af løsningen.
Vi glæder os til at vende tilbage i starten af august med flere artikler, spændende interviews, dybdegående analyser og nye fede features. Jeg ønsker alle læsere en god - og forhåbentlig uproduktiv - sommer!
